Den nye salatblanding består af Baby rucola, Baby grønkål og Baby romaine salater og hedder “blandet grøn salat”, og er helt uden sprøjtemidler, dyrket på en vertikal farm i Danmark og er klar til brug.
Sammensætningen giver en salat, der både har masser af smag, krydderi og fylde. Samtidig bidrager grønkålen til både fibre, antioxidanter og vitaminer.
“Danskerne er vilde med såkaldte convenience produkter - inklusive færdige salatblandinger. Nu giver vi forbrugerne mulighed for også at kunne vælge en bæredygtig salatblanding med masser af smag. Kombinationen af de to spæde salater og vores baby grønkål giver en salat, der har smæk på smagen, samtidig med at den fylder i maven og indeholder masser af vitaminer,” siger Max Schellenbauer, Salgs- og marketingdirektør hos Nordic Harvest.
Frisk dansk salat hele året
I dag importerer vi omkring 70 procent af vores salat, kål og krydderurter fra lande som Holland, Spanien, Kenya og Thailand. Men fordi Nordic Harvest er en vertikal farm, hvor hele produktionen foregår i et kontrolleret miljø, kan man dyrke og høste frisk dansk grønt hele året - helt uafhængig af årstider og vejret.
En anden fordel ved Nordic Harvest er også, at hele produktionen er bæredygtig - der bruges ingen sprøjtemidler, energien leveres fra vindmøller, der bruges langt mindre vand og areal og der udledes ingen næringsstoffer i åer og vandløb.
Altså en lokal dansk og bæredygtigt produceret salatblanding uden sprøjtemidler, der er lige til at sætte på middagsbordet - sprængfyldt med smag.
Nordic Harvest blandet grøn salat, fås fra uge 14 i føtex og Bilka over hele landet, til 15 kroner per bakke.