Logo
Hvor stort bliver vertical farming i fremtiden? Hvilken rolle kommer landbrug og gartnerier til at spille? Og hvordan påvirker det landbrugets fysiske udtryk? Sammen med Anders Riemann, stifter og direktør hos Nordic Harvest, ser vi på, hvordan fødevareproduktionen ændrer og udvikler sig, når vertikale dyrkningsformer gør deres indtog.
Endnu er vertical farming i sin spæde begyndelse, men den teknologiske udvikling spurter fremad, og inden for en årrække kommer dyrkningsformen til at vinde store indpas på supermarkedshylderne. Det er Anders Riemann overbevist om:
“De næste år vil vertikalt landbrug være en nicheproduktion, et supplement i friskvareafdelingen i supermarkedet. Men derefter kommer vertikalt landbrug til at overtage meget mere af fødevareproduktionen,” siger han og tilføjer:
“Det er også et spørgsmål om, hvor hurtigt den teknologiske udvikling sker, men om 10 år regner vi med, at afgrøder fra vertikale farme udgør en betydelig del af varerne i friskvareafdelingerne – omkring 10 procent.”
Det er dog ikke kun på supermarkedshylderne, at der følger ændringer med opblomstringen af vertikale landbrug. I takt med at dyrkningsformen bliver mere og mere udbredt, vil det også give synlige ændringer i det danske landskab, påpeger Anders Riemann.
Vertikale farme kommer for eksempel til at ligge bynært og indgå i byernes infrastruktur, fordi de kan producere meget mere på langt mindre plads end konventionelt landbrug. Det betyder samtidig, at man vil kunne frigive en del landbrugsjord og plante den til med skov. I dag dækker landbruget cirka 62 % af Danmarks samlede areal, mens skovene fylder under 15 %. Det kommer til at ændre sig.
“Når landbrugsjorde i fremtiden står over for et generationsskifte, giver det ofte god økonomisk mening at sælge jorden, og det giver os mulighed for at give den tilbage til naturen ved at plante den til med klimaskov. Så skiftet kommer til at ske helt naturligt.”
“Det betyder formentlig, at vi får meget mere skov, som også kan være med til at sikre, at vi igen får en større biodiversitet i Danmark,” siger Anders Riemann.
Det betyder dog ikke, at landbruget kommer til at forsvinde fra Danmark, understreger han. For mens vores kapacitet for fødevareproduktion stiger med vertical farming, der kan producere langt mere effektivt, kommer landbruget til at fokusere sin produktion på færre afgrøder:
“Vertikalt landbrug skal ses som et supplement til det klassiske landbrug. Mens mange bælgfrugter og grøntsager kommer til at blive produceret på vertikale farme i fremtiden, vil landbruget i højere grad producere korn, fordi det kan gøres rigtig billigt på den måde. Årsagen er, at kornproduktion er meget energikrævende i forhold til udbyttet, og derfor er det for dyrt at dyrke på den vertikale farm. Så der bliver bestemt en sameksistens mellem landbruget og vertikale farme i fremtiden.”
Samme tendens kommer vi til at se hos gartnerierne, mener Anders Riemann.
“Drivhuse kommer heller ikke til at forsvinde fra det danske landskab. Hollænderne har allerede overtaget meget af fødevareproduktionen, mens danske drivhuse er virkelig gode til at producere prydplanter som for eksempel julestjerner. Det kommer de til at fortsætte med. Læg dertil, at flere drivhuse er i gang med at lave hybridløsninger mellem traditionel drivhusproduktion og vertical farming, så man i fremtiden formentlig vil se de to produktionsformer smelte sammen, drevet af ønsket om en mere bæredygtig og lokal produktion hele året,” siger han.
I øjeblikket er der stadig større omkostninger ved etableringen af en vertikal farm sammenlignet med drivhuse, men denne investering opvejes af et større udbytte pr. vækstareal i en vertikal farm. Teknologien er stadigvæk i sin begyndelse, og som ved alle andre teknologier vil der være enorme effektiviseringsmuligheder i starten, indtil teknologien på et tidspunkt modnes og effektiviseringspotentialet flader ud.
Hvor hurtigt vertical farming kommer til på supermarkedshylderne i bred forstand, afhænger blandt andet af, hvordan politikerne håndterer den spirende industri. Anders Riemann har tidligere foreslået at man sætter skub i udviklingen ved at at lave en midlertidig støtteordning til den vertikale industri, ligesom man gjorde med vindmølleindustrien.
For selvom fordelene ved vertical farming er åbenlyse i form af langt mindre forbrug af vand og land, ingen udledning af kvælstoffer, lokal produktion hele året og farvel til sprøjtemidler, så er det altså endnu forbundet med relativt høje kapitalkrav i opstarten og behov for stor viden om selve produktionen.
“Set udefra er det jo bare nogle lange hylder med lys på. Men det er ikke bare lige til at få en høj konsistent kvalitet og stort udbytte i produktionen. Og det kræver helt nye kompetencer end de, der traditionelt findes i landbrug eller gartnerier. Så derfor er der brug for noget rygvind, hvis vi skal have Danmark i front på det område. Og hvis vi ikke gør det, så er der andre, der kommer til det,” siger Anders Riemann.
For udover de åbenlyse fordele bliver vertikale landbrug en større og større nødvendighed for at kunne sikre en stabil fødevareforsyning i fremtiden.
“Klimaforandringerne vil bevirke, at der er mere og mere høst, der går tabt udenfor, fordi vi får flere ekstreme vejrfænomener som for eksempel langvarig tørke og intensiv regnvejr. Politikerne bliver nødt til at forberede sig på, at risikoen for tabt høst bliver større og fødevareforsyningssikkerheden skal øges,” siger Anders Riemann, som tilføjer:
“Vertikalt landbrug er det naturlige næste skridt efter klassiske landbrug og drivhusene, og det kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, vi står over for – også derfor er det vigtigt, at politikerne støtter udviklingen,” slutter han.
