Logo
Politikere har blandt andet kaldt Nordic Harvest for “fremtidens landbrug” og et “mega fedt projekt” med et “kæmpe potentiale”.
Vi mener også selv, der er mange gode grunde til at sætte skub i det vertikale eventyr: Hos Nordic Harvest bruger vi for eksempel op til 250 gange mindre vand end man gør på en mark, fordi vi recirkulerer vandet, men produktionsformen er også god for vores fødevaresikkerhed, og vi tror på, at det kan blive det næste store eksporteventyr – hvis vi rykker nu.
Alligevel ser vi ikke massevis af vertikale farme skyde op i det ganske danske land. Eller i det store udland for den sags skyld. Hvordan kan det være, når nu det er så god en idé, kunne man spørge?
Det er der flere årsager til, mener Flemming Dyring, der er CFO hos Nordic Harvest:
“I virkeligheden er der to store stopklodser: For det første er det bare supersvært at lave vertikalt landbrug i stor skala, og det er endnu sværere at gøre det på en profitabel måde. For det andet kræver det ofte store investeringer tidligt i processen,” siger han.
At det er svært at lave vertikalt landbrug i stor skala hænger blandt andet sammen med, at der er virkelig mange parametre, der skal spille sammen på den rigtige måde, fortæller Flemming Dyring:
“Det er relativt nemt at dyrke afgrøder indendøre, hvis man gør det i et lille laboratorium, hvor forholdene er nemme at kontrollere. Men når man går op i fuld skala og vil lave storproduktion, så bliver det pludselig en meget mere avanceret operation. Blandt andet skal luftfugtighed, lysintensitet, næringsstoffer, temperaturer og alle mulige andre ting spille sammen på den rigtige måde i et stort og åbent miljø, før vi kan dyrke afgrøder af den højeste kvalitet. Og det er bare supersvært i praksis.”
Derudover er vertical farming stadig en meget ny dyrkningsform. Derfor er der ikke meget praktisk erfaring eller videnskabelig baggrund at læne sig op ad, når man bygger vertikale farme.
“Der findes mange forskellige måder at dyrke vertikalt på, og de færreste gør det på den samme måde: Nogle kombinerer elementer af vertical farming med drivhusbrug, mens andre for eksempel bruger bestøvning i processen. Det kræver stor ekspertviden at bygge en vertikal farm op fra bunden, og det er ikke noget, man bare lige kan google sig til, når man er blandt de første på området. Det tager tid at opbygge den viden,” siger Flemming Dyring.
Den anden udfordring er, at vertikale farme kræver en umiddelbar høj investering up front, som blandt andet bruges til at skaffe de mange avancerede elementer, som en vertikal farm består af: Fra LED’er og pumpesystemer til ventilationsanlæg og høstmaskiner. Dertil skal man bruge medarbejdere med meget specialiseret viden.
“Det kræver nogle store investeringer tidligt i processen, for at en vertikal farm kan give overskud. Eksempelvis skal man bruge dygtige medarbejdere, der ved alt, der er værd at vide om planter, luft, næringstoffer og så videre. På den måde er det jo næsten et forskningsmiljø, man skal have op at køre, og det kræver en stor investering fra start,” siger Flemming Dyring.
Så hvad skal der til, før at der kommer flere vertikale farme til?
“Der skal nogle flere penge i spil. Flere investorer skal have øjnene op for vigtigheden i at investere i vertikalt landbrug i dag og ikke i morgen. Udfordringer med klimaforandringer, fødevaresikkerhed og klimaflygtninge bliver kun større for hver dag, der går,” siger han.
Tidligere har Anders Riemann, stifter og direktør hos Nordic Harvest, også foreslået, at politikerne indfører en midlertidig støtteordning til den vertikale industri, ligesom man har gjort for vindmølleindustrien, for at sætte mere skub i processen.
