Logo
Der vendes og drejes, knases, sniffes og smages. Igen og igen.
Hos Nordic Harvest sidder laboratorie- og kvalitetsspecialist Lara Smigielski, Flemming Dyring, der er CFO, og teamleder Jonathan Boss Larsen og nærstuderer tre umiddelbart ens udseende pakker med vores nyeste skud på stammen: Crisp salat.
De åbner hver en pakke, undersøger nøje dens indhold, knækker bladene, dufter til salaten og smager på den. Det gør de med alle tre salatprøver, mens de løbende noterer point i et skema. Smagstesten er i fuld gang.
“Det er en kvalitetstest af vores afgrøder,” forklarer Flemming Dyring. “Vi vurderer udseendet, lugten og smagen. Dufter salaten godt, smager den friskt og grønt? Med andre ord: Ville vi selv købe den?”
Hos Nordic Harvest er der en lang række parametre, der kan påvirke, hvordan smagen udvikler sig i vores afgrøder. Det kan være mængden af lys, som planterne får, næringsindholdet i det vand, de gror i, hvor meget CO2, de optager, eller hvor høj temperaturen er i produktionshallen.
Som regel er en enkelt eller to parametre forskellige i hver af de prøver, som panelet tester, ellers har planterne groet under de samme vilkår. Men bortset fra, hvad det kan smage sig frem til, ved panelet ikke, hvad forskellen er på de tre prøver med crisp salat.
Hver paneldeltager giver så hver prøve en samlet “kvalitetsscore” på mellem 0 og 20, hvor pointene er baseret på blandt andet udseende, duft og smag. Jo lavere score, jo bedre. Skemaet og testen er udviklet af studerende fra DTU og skal sikre, at der sker en ensartet registrering af afgrødernes kvalitet over tid.
“Vi gør det, fordi der bør være en objektiv parameter for smag. I praksis er det selvfølglig svært at være 100 procent objektiv, for smag er jo meget subjektivt, men det er en måde at gå mere videnskabeligt til værks på,” pointerer Lara Smigielski, der har en ph.d. i molekylær plantepatologi.
Blandt andet derfor har panelet også skulle bestå en test, der sikrer, at de kan opfange små smagsnuancer – for eksempel hvor gode de er til at registrere bitterhed og syrlighed – ligesom eksempelvis kaffe er bandlyst før testen, da det kan påvirke smagsløgene. Alt sammen for at sikre et mere retvisende billede af, hvordan de enkelte prøver smager.
Først efter blindtesten får panelet at vide, hvori variationen består. I dag er det lysintensitet og luftgennemstrømningen langs planterne, der varierer. Andre gange har det for eksempel været basilikum, dyrket ved en temperaturforskel på 3 grader, der skal smages på.
Der er flere grunde til, at vi tester smagen. Ud over den åbenlyse – at vi gerne vil sælge kvalitetsprodukter, der smager herligt – så fungerer testene som løbende kvalitetstjek, ligesom de kan guide os, når vi udvikler nye afgrøder.
“Når vi tester og udvikler nye salater, undersøger vi, hvad der er de optimale betingelser for smag. Det kan for eksempel være, om 14 eller 16 timers lys giver den bedste smag. Lige nu fokuserer vi på at samle data ind, men i fremtiden kan det komme til at have en mere direkte effekt på, hvordan parametrene i produktionen er indstillet,” siger Lara Smigielski.
Testene kan også bruges til at vurdere, hvor længe smagen holder efter høst.
“Det har vi for eksempel gjort med timian,” forklarer Jonathan Boss Larsen. “Der testede vi blandt andet en prøve, der havde været opbevaret i et par uger, og det var faktisk overraskende svært at smage forskel på den og en nyhøstet timian. På den måde fandt vi ud af, at smagen virkelig holder ved.”
Endelig kan smagstestene også hjælpe os med, hvordan Nordic Harvest skal indrettes, når udvidelsen i Taastrup kommer på plads.
“Lige nu er vi for eksempel ved at teste nye LED-lystyper i forbindelse med udvidelsen. Så kan vi undersøge, om en bestemt lysintensitet eller et specifikt farvespektrum har en positiv indvirkning på smagen. På den måde kan smagstestene også pege os i den rigtige retning, når vi skal “indstille” den nye produktion,” siger Flemming Dyring.
