Logo
Nordic Harvests 3.500 hyldemeter med salater, kål og krydderurter vokser i dag ikke bare under samme tag, men gror også under den samme temperatur og luftfugtighed.
Temperaturen skal helst ligge et sted mellem 20 og 25 grader, og planterne foretrækker en luftfugtighed, der er omkring 70 %. Så har de utroligt gode vækstbetingelser og kan vokse sig store, sprøde og smagfulde.
Men på den vertikale farm dyrker vi flere forskellige typer afgrøder, der ikke har helt de samme behov, men som foretrækker vækstforhold, der er unikke for dem. Det kan være forhold som lysets intensitet og farve, men også andre faktorer, som temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau, spiller en rolle for planternes vækst og udvikling af smag. Det nuværende setup er med andre ord det optimale “gennemsnit” for alle vores afgrøder.
Derudover findes der et utal af afgrøder, der eksempelvis har brug for højere eller lavere temperaturer, end dem, vi har i dag. Derfor fører vi i øjeblikket også et relativt begrænset udvalg af sorter, da vi ellers skulle gå på kompromis med kvaliteten.
“Der er for eksempel forskel på salater og krydderurter. Selvom de er tilfredse med de samme relativt høje temperaturer, så foretrækker krydderurter ofte lidt lavere luftfugtighed end salater gør,” forklarer planteekspert hos Nordic Harvest Luísa Teixeira og tilføjer:
“Det er der mange forskellige forklaringer på, men det kan koges ned til planternes genetiske sammensætning. Og det kommer vi i langt højere grad til at kunne tage hensyn til i fremtiden.”
For det er netop luftfugtighed, men også temperatur, CO2-niveau og luftgennemstrømning, som i højere grad bliver finetunet til de enkelte sorter, når vi udvider produktionen af bladgrønt hos Nordic Harvest i Taastrup.
I fremtiden kommer vi nemlig til at have flere små “mikroklimaer”, der er skræddersyede til planternes individuelle behov. Det fortæller Niels Valdemar Juhl, CTO hos Nordic Harvest:
“I forbindelse med udvidelsen sikrer vi de helt rigtige mikroklimaer for planterne. Vi kalder det mikroklima, fordi vi kommer til at kunne justere parametrene helt ned til de hylder, som planterne gror i,” forklarer han.
Mikroklimaerne skal styres af en række ventilationsanlæg placeret på taget af bygningen, som justerer temperaturen, luftfugtigheden, CO2-niveauet og luftgennemstrømningen.
Anlæggene, som består af ventilatorer, køle- og varmeflader, varmeveksler og luftfiltre, recirkulerer luften fra produktionen og fordeler den ned gennem hver hyldesektion, i daglig tale kaldet et rack, via specialdesignede tekstilkanaler. Hvert rack får med andre ord sit eget mikroklima.
Fordi planterne hele tiden transpirerer, altså afgiver vand til luften, er det blandt andet nødvendigt løbende at affugte luften. Det sker ved at køle luften fra produktionen ned i ventilationsanlæggene, for derefter at varme den op igen, så tør og varm luft sendes tilbage.
“Vi kommer til at skulle fjerne mellem 40 og 50 kubikmeter vand i døgnet. Det er den mængde vand, som vores afgrøder vil fordampe, når udvidelsen er på plads. Og det er rigtig meget. Derfor kommer vi også til at genbruge al vandet i de vandveje, hvor planterne gror,” siger Niels Valdemar Juhl.
Foruden affugtningen kommer anlæggene altså også til at styre temperaturen, ligesom de skal fordele og justere CO2-niveauet i mikroklimaerne.
“Vi kommer til at lede luften direkte hen, hvor vi skal bruge den. Hvor vi i dag har ensartet temperatur og luftfugtighed, kommer vi til at kunne sende den den rette blanding af de her parametre direkte ned over afgrøderne, så vi har præcis de parametre, vi ønsker, i et rack,” siger Niels Valdemar Juhl.
Der er en række fordele ved at designe forskellige mikroklimaer til de forskellige afgrøder.
Blandt andet kan mikroklimaerne være med til at højne kvaliteten af de planter, vi dyrker på den vertikale farm, pointerer Luísa Teixeira:
“Mikroklimaerne gør det muligt for os i endnu højere grad at efterligne, hvordan planterne vokser i naturen. Vi kan for eksempel hæve temperaturen i løbet af “dagen” og få den til at falde, når det bliver “nat,” altså når lyset er slukket,” siger hun og uddyber:
“Selvom der ikke er fotosyntese om natten, skal planterne stadig respirere, og det tærer på deres reserver. Men hvis temperaturen også sænkes, når lysene slukkes, så foregår processen langsommere, og så bruger planterne færre ressourcer. Så mikroklimaerne kan i sidste ende betyde, at vi kan dyrke produkter af endnu højere kvalitet med eksempelvis flere antioxidanter og kulhydrater.”
Derudover giver mikroklimaerne os mulighed for at udvide paletten af afgrøder, vi kan dyrke på den vertikale farm:
“I øjeblikket er det svært at dyrke spinat eller salaten “Bull's Blood” på farmen, da det er afgrøder, som har brug for lidt lavere temperaturer, end vi har i øjeblikket. Men med de her mikroklimaer kan vi dyrke endnu flere afgrøder, end vi kan i dag, fordi vi kan have koldere temperaturer et sted og varmere et andet,” siger Luísa Teixeira.
Endelig kan mikroklimaerne også være med til at forlænge holdbarheden af planter. Videnskaben peger for eksempel på, at holdbarheden af en høstet basilikum kan forlænges, hvis temperaturen sænkes op til høsten, forklarer Luísa Teixeira.
“Så i sidste ende vil de her mikroklimaer gøre det muligt for os at øge den overordnede kvalitet af vores afgrøder på mange områder som holdbarhed, smag og næring,” afslutter hun.
