Logo
Hvis vi gerne vil en bæredygtig omstilling af Danmarks fødevareproduktion, så skal vi vænne os til nye produktionsformer som vertikale farme. Ifølge en undersøgelse udført af Voxmeter for Nordic Harvest, så er der stadig 14 procent af danskerne, der mener at vertikale farme lyder som farlig fremtidsmad. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at blandt de 20 procent af danskere, der i dag kender til produktionsformen, så ville 71 procent af dem købe produkter fra en vertikal farm. Og samlet set er 24 procent af danskerne klar til at spise vertikalt grønt.
Undersøgelsen viser også, at Ø-mærket stadig er et utroligt stærkt brand i danskernes bevidsthed. 26 procent svarer, at de konsekvent køber økologisk grønt og knapt 54 procent køber økologisk af hensyn til klimaet.
“Det er jo interessant, at folk køber økologiske produkter af hensyn til klimaet. Man kan sige rigtig meget godt om økologi, men det er jo bestemt ikke bæredygtigt, når vi for eksempel vælger økologiske æbler, som er fløjet ind fra New Zealand. Hos Nordic Harvest kan vi desværre ikke kalde os for økologiske, fordi vores produkter ikke vokser i jord. Det ville derfor være en god ide, hvis man begyndte at se på et bæredygtighedsmærke for fødevarer,”
– siger Anders Riemann, direktør for Nordic Harvest.
Da Nordic Harvest dyrker i et lukket og helt rent miljø uden jord, bruges der hverken sprøjtemidler eller andre kemikalier i produktionen - præcis som det er tilfældet med økologiske produkter. Men da Ø-mærket forudsætter at planterne skal vokse i jord - oprindeligt på grund af EUs intentioner om genopretning af landbrugsjorden - er det altså ikke muligt for Nordic Harvest at sætte Ø-mærket på deres produkter.
Nordic Harvests vertikale farm i Taastrup kan levere 1.000 tons salater og krydderurter om året, når den er fuldt udbygget, på et areal som svarer til en stor fodboldbane. Til sammenligning er det samlede danske forbrug af den slags grønt på cirka 20.000 tons om året, hvor cirka to tredjedele er importeret.
“Det betyder altså, at med blot 20 produktionsfaciliteter ville hele Danmarks forbrug kunne være dækket på et areal svarende til 20 fodboldbaner. Så kunne vi slippe for slatten og smagsløs vintersalat for slet ikke at tale om de miljømæssige konsekvenser ved at transportere grønt fra Spanien og Italien med fly og lastbiler,” siger Anders Riemann.
Størstedelen af den første høst fra Nordic Harvest er allerede afsat til kantiner og storkøkkener, mens Nordic Harvest forventer, at de første produkter lander i almindelige supermarkeder i starten af 2021.
