16.5.22
Pressemeddelelse

Nordic Harvest leverer til The Protein Kitchen i alle 7-Eleven

Foto:
Nordic Harvest bliver leverandør af frisk grønt til The Protein Kitchen – en dansk startup-komet – der leverer sunde og nærende salatbowls til blandt andre 7-Eleven og som netop er gået i gang med at ekspandere til Tyskland.

The Protein Kitchen fokuserer på salater med smag og næring, baseret på sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Nu får salaterne fra The Protein Kitchen et ekstra touch af bæredygtigt sprødt grønt fra Nordic Harvest.

“Vi har længe haft et ønske om at tilføje friskt bladgrønt i vores salatbowls, men vi har indtil nu ikke fundet et produkt, hvor holdbarhed, sprødhed, sundhed og smag går så perfekt op som med Nordic Harvest. Og så er de endda bæredygtigt produceret. Så alt i alt er det et perfekt match for os, og vi glæder os meget til at udvikle nye salater med baggrund i produkterne fra Nordic Harvest”, siger Cecilie Lind, stifter af The Protein Kitchen.

I første omgang bliver ITALIAN PASTA-salaten toppet med baby-rucola fra Nordic Harvest, men der er allerede ved at blive udviklet en ny salat baseret på torsk og baby-grønkål, der forventes at blive lanceret 2. maj i år.

“Med The Protein Kitchens succes i blandt andet 7-Eleven glæder vi os til, at endnu flere får lejlighed til at smage vores grønt. Deres tilgang til, at nem mad på farten også skal være både sund, nærende og klimavenlig, er et perfekt match”, siger Max Schellenbauer, Sales & Marketing Director, Nordic Harvest.

The Protein Kitchen blev grundlagt i sommeren 2014 af Cecilie Lind. I de første to år var fokus på opskriftsbøgerne, der sikrer superlet mad og snacks på en sund måde. I dag leverer The Protein Kitchen færdige og klar-til-at-spise-salater, skyr, chia, snacks og protein barer til blandt andre 7-Eleven, Føtex Food, Netto, Q8, Fitness World, SATS og Normal. Bag The Protein Kitchens succes er et mål om at levere naturlig og sund kvalitets mad samt lette snacks til danskerne. Let tilgængeligt og til samme priser, som de andre leverandører på markedet – men altid uden e-numre og nu også med bæredygtig salat fra Nordic Harvest.

Nordic Harvest er en af verdens største vertikale farme med en bæredygtig produktion af bladgrønt. Nordic Harvest bruger 250 gange mindre vand og jordareal end dyrkning på mark, al energi kommer fra certificeret vindmøllestrøm, og der udledes ikke kvælstoffer i åer og vandløb. Fra frø til høst vokser planterne i et lukket og beskyttet miljø – fri for skadedyr, forureningspartikler, jordbakterier og svampesporer. Derfor behøves ingen sprøjtemidler, og planterne skal ikke vaskes eller skylles inden brug. 

Fordi planterne hele tiden får tilpasset og justeret næring, lys, temperatur og luftfugtighed, udvikler de også mere smag og har større næringsindhold. Alt sammen til priser, der ligger på linje med tilsvarende økologiske produkter.


Artiklen kan læses her

Læs mere lige her