Logo
Laboratoriet i Nordic Harvests lokaler i Taastrup er første – og ofte også det sidste – stop i rejsen fra frø til færdig salat. Her sikrer vi, at alle vores frø er gennemtestede, før de kommer ind i produktionshallen, hvor vi dyrker planterne. Gør vi ikke det, kan det nemlig påvirke hele produktionen.
Alle sendinger af frø skal altid igennem to tests, forklarer Lara Smigielski, der har en ph.d. i molekylær plantepatologi og er laboratorie- og kvalitetsspecialist hos Nordic Harvest.
For det første tester vi frøenes såkaldte microbial load – tilstedeværelsen af mikrobielle organismer som bakterier og svampe. Det gør vi ved at tage frø fra hver sending og placere i en petriskål med en næringsrig gelé bestående af kartoffelstivelsessukker og vand. Geléen giver næring til de levende organismer i frøene, der vokser sig store, så vi i laboratoriet kan se, om der er skadelige bakterier eller svampe til stede. Hvis der efter en let varmebehandling af frøene stadig er det, slutter frøenes rejse allerede her.
“Hvis vi ikke testede for mikrobielle organismer, ville vi før eller siden få et svampeudbrud i produktionen. Og så ville vi have svært ved at gøre noget ved det, fordi vi ikke bruger kemikalier eller sprøjtegifte,” forklarer Lara Smigielski og tilføjer: “Så vi skal være helt sikre på, at alt, der kommer ind i produktionen, er rent.”
Den anden test, laboratoriet altid foretager, er en såkaldt spiringstest. Den foretages også i en gelé og har til formål at finde ud af, hvor gode frøene er til at spire. Laboratoriet registrerer spiringsprocenten, og derefter er det op til kvalitetschefen at holde det tal op mod en række andre parametre og vurdere, om det kan betale sig at arbejde videre med frøene.
Består frøene laboratoriets tests, fortsætter rejsen til en af to destinationer: Hvis det er frø, vi allerede bruger i produktionen, såsom iceberg eller romaine, tager såningsholdet over og gør frøene klar til at blive plantet, så de kan vokse sig store og smagfulde og sidenhen komme på hylderne i supermarkedet.
Hos Nordic Harvest tester vi også løbende nye frø og sorter fra hele verden i jagten på den næste spændende salat. Og i det tilfælde er rejsen langt fra slut. I øjeblikket tester laboratoriet omkring 12 nye frø om måneden – hvoraf nogle ikke består testene. Andre går videre til vores technical support-team, der blandt andet står for at teste frøene i det egentlige vertikale miljø. For selvom frøene kommer igennem nåleøjet i laboratoriet, er det ikke sikkert, at planten egner sig til vertikal produktion.
I produktionen tester vi de nye planter ved at skrue på en række parametre som lys og næring for at give dem de optimale vækstbetingelser, ligesom den endelig plante måles, vejes og smages.
“Vi har for eksempel testet en plante, der fik meget flotte blade med smukke, røde årer, men da vi smagte på den, levede den slet ikke op til forventningerne,” fortæller Lara Smigielski.
Og så slutter rejsen der. I sidste ende er det nemlig ikke sikkert, at der er nogen af månedens 12 nye frø, vi arbejder videre med.
Hvordan vurderer I, hvilke frø, der giver mening at teste?
“Vi har i forvejen erfaring med, hvilke plantetyper, der har det godt i vores hydroponiske system, hvilke, der vokser sig store, og hvilke sorter, der kunne være interessante for kunderne,” siger Lara Smigielski.
Og med henvendelser fra hele verden, og fordi vi høster op til 15 gange om året, har vi langt bedre mulighed for at teste og nørde med nye sorter til sortimentet sammenlignet med det klassiske landbrug. Uanset om det er dansk persille, hollandsk vårsalat eller thailandsk pak choi.
I øjeblikket tester laboratoriet omkring 12 nye frø om måneden – hvoraf nogle ikke består testene. Andre går videre til vores technical support-team, der blandt andet står for at teste frøene i det egentlige vertikale miljø. For selvom frøene kommer igennem nåleøjet i laboratoriet, er det ikke sikkert, at planten egner sig til vertikal produktion.
