Logo
Vi kender det alle sammen: Det røde “Ø”. Mærket, der viser, at produktet på hylden i supermarkedet er økologisk, uden pesticidrester, og mange forbinder det også med et mere miljøvenligt landbrug. Det lyder umiddelbart som et mærke, der passer perfekt til Nordic Harvests bæredygtige produktion af sprøjtefri salater, kål og krydderurter. Eller hvad?
Det korte svar er nej.
Vi må desværre ikke bruge mærkningen. EU-lovgivning på økologi-området dikterer nemlig, at produkter skal være dyrket i jord for at kunne kategoriseres som økologisk. Det hænger blandt andet sammen med, at EU’s regler for økologi skal sikre, at afgrøder, der dyrkes på traditionel vis på en mark, ikke udpiner jorden, men holder den frugtbar. Eftersom Nordic Harvests salater og krydderurter udelukkende dyrkes i vand, passer vores produkter ikke ind i den officielle definition af økologi.
Økologi er fantastisk: Med økologisk produktion undgår vi sprøjtemidler i vores mad, og produktionsformen er bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug. Men økologi er ikke det samme som bæredygtighed. Økologisk landbrug udleder eksempelvis også næringsstoffer i åer og vandløb, har mindre udbytte og bruger derfor mere plads, og når vi får fløjet økologiske æbler ind fra New Zealand, så er det selvfølgelig heller ikke specielt bæredygtigt.
Med vertikale landbrug som Nordic Harvest gentænker vi hele måden at producere på og kan starte med at tænke bæredygtighed ind i alle aspekter. Vi genbruger for eksempel vandet fra vores produktion, så der ikke lukkes næringsstoffer ud i naturen, og vi bruger langt mindre vand. Og ved at dyrke i etager kan vi bruge op mod 250 gange mindre plads, end hvis den samme mængde mad skulle dyrkes på en mark. Endelig kan vi producere lokalt hele året uden at skulle importere salater og krydderurter fra fjerne lande.
Hos Nordic Harvest gror vi vores planter under LED-pærer, der er drevet af certificeret ren vindenergi, vores plantefrø er økologiske, og vi bruger heller ikke sprøjtemidler, da vi dyrker planterne i et beskyttet, lukket kredsløb. Kort sagt er bæredygtighed tænkt ind i hele processen fra frø til forbruger.
Samtidig med at teknologien bag vertikale farme udvikler sig hastigt, så det både bliver billigere, lettere og muligheden for flere typer afgrøder kommer til, vil vi se rigtig mange vertikale produkter samt nye vertikale farme komme til de næste par år. I USA er man længst fremme – se bare Bowery Farming – hvor der findes flere større farme, og der investeres milliarder. Men også i Danmark skyder virksomheder som Nabo Farm, Nextfood og Grow Up Farm op, og i Europa er flere andre større spillere, såsom tyske Infarm og britiske Jones Food Company, også på vej.
Med andre ord kommer vi til at skulle tage stilling til vertikalt landbrug som produktionsform, for vertikale farme er kommet for at blive. Fællesnævneren for dem alle er, at de tager udgangspunkt i at ville levere en (mere) bæredygtig fødevareproduktion med højere kvalitet, mere smag og lokal produktion – uanset årstider, vind, vejr og klimaforandringer.
Hvis vi gerne vil det her, bør man derfor se reglerne for økologi efter. Det burde være relativt problemfrit at tilføje et Ø-mærke for vertikale farme ved en simpel undtagelse for jord-reglen. Mens et decideret bæredygtighedsmærke måske ville være det rigtige skridt at tage, omend definition, implementering og kontrol selvfølgelig er en mere kompleks størrelse. Men hvor der er vilje er der vej – og Danmark var et foregangsland, da Ø-mærket blev søsat for mere end 30 år siden, først i Danmark og siden i EU. Danmark kan igen gå forrest ved at indføre fremsynet lovgivning, der også tager hensyn til dem, der tør tænke nyt. Et bæredygtighedsmærke kunne være et skridt på vejen. Så har forbrugerne et endnu bedre grundlag at stå på, næste gang de handler i supermarkedet.
