11.7.23
Interview

Vertikalt landbrug giver mulighed for at dyrke alverdens afgrøder ét sted

Foto:
Selvom planter er fundamentalt ens, er der forskel på, hvor varme, lyse, våde og næringsrige miljøer, de foretrækker. Vi zoomer ind på luftfugtighed: Hvordan påvirker det planters vækst, hvorfor foretrækker salater og krydderurter forskellige niveauer, og hvordan kan man tage hensyn til det på den vertikale farm?

Planter er grundlæggende ens skruet sammen: De skal bruge vand, lys og næring for at at kunne lave fotosyntese, vokse sig store og udvikle god smag.

Men ser man nærmere på planternes behov, bliver det hurtigt tydeligt, at hver afgrøde kræver særlige omstændigheder for at vokse optimalt.

Det er det, der gør det så godt som umuligt at dyrke afgrøder fra forskellige verdenshjørner ved siden af hinanden på en mark i Danmark: Deres behov er for forskellige, til at de alle ville trives under den danske temperatur, vores nedbørsmængder og luftfugtighed og med det næringsindhold, som landbrugsjorden indeholder.

Men på det vertikale landbrug har man ikke den problematik, da man kan justere på netop temperatur, næringsindhold og luftfugtighed, så det passer til afgrødernes behov.

“Hvis man vil dyrke en masse forskellige afgrøder på et lille areal, så er vertical farming den optimale løsning. Vi kan dyrke vinterafgrøder som kål samtidig med sommerafgrøder som salater, basilikum, timian og koriander. Og det er jo ret fantastisk,” siger planteekspert hos Nordic Harvest Luísa Teixeira.

Når luftfugtighed påvirker næringsoptag

Lad os tage et eksempel: Luftfugtighed. Det er en parameter, som har stor betydning for planternes vækst og smagsudvikling.

Hvorfor det? Luftfugtigheden hænger sammen med planters optagelse af næring fra jorden – eller fra vandet, som det er tilfældet hos Nordic Harvest. Som en del af den fotosyntetiske proces sker der nemlig en transpiration, altså fordampning, fra planternes blade til omgivelserne. Hvis der er et relativt tørt miljø omkring planterne, og luftfugtigheden dermed er lav, sker der en større fordampning til omgivelserne, end hvis luftfugtigheden er høj.

“Diffussionen af vandmolekyler fra planten til omgivelserne går hurtigere, når luftfugtigheden er lav, fordi vandet bevæger sig fra et højere tryk til et lavere. Det betyder, at planterne afgiver vandet hurtigere, når omgivelserne er tørrere, og det skaber så et form for tryk ved rødderne, hvor planten optager vand,” forklarer Luísa Teixeira og tilføjer:

“Da det også er gennem rødderne, at planterne optager næring, har luftfugtigheden altså betydning for, hvor meget og hvor hurtigt, planterne optager vand og næring. Og det er afgørende for, hvordan planterne vokser og udvikler sig.”

Derfor er det vigtigt, at planterne gror i den rette luftfugtighed. Hvis miljøet er for tørt og planterne afgiver vand til omgivelserne, hurtigere end de kan optage nyt, vil de ikke trives og risikerer at visne. Og er omgivelserne omvendt for fugtige, stopper planten med at transpirere, og så vil planten have svært ved at optage ny næring.

Bladenes morfologi og fremtidens luftfugtighed

Udfordringen ligger i, at forskellige planter foretrækker forskellige luftfugtigheder. Det er nemlig ikke kun luftfugtigheden i sig selv, der påvirker planternes vækst – det gør plantens morfologi, altså struktur og udseende, eksempelvis også. Generelt set foretrækker krydderurter en lavere luftfugtighed end salater. Det hænger blandt andet sammen med, at krydderurter ofte har relativt små blade.

“Bladenes morfologi er genetisk bestemt og påvirket af det miljø, planterne stammer fra og den luftfugtighed, der er. Det betyder også, at hvis man har et tørt miljø omkring et salathoved med store blade, så vil afgivelsen af vand være højere end fra en småbladet krydderurt, fordi der er et større areal, der kan afgive vand til omgivelserne,” siger Luísa Teixeira.

Hos Nordic Harvest dyrker vi i dag afgrøder under et optimalt “gennemsnit” for luftfugtighed – det er i dag på omkring 70 % – der passer til alle vores produkter. Men når udvidelsen af den vertikale farm er på plads, kommer vi til at have mikroklimaer, hvor vi kan skræddersy luftfugtigheden til den enkelte plantes behov, ligesom det åbner for, at vi kan dyrke endnu flere typer afgrøder i produktionen. I teorien vil man endda kunne justere luftfugtigheden, efter hvor langt i vækstprocessen afgrøden er.

“Idéen er, at man på fremtidens vertikale farm også kan justere luftfugtigheden efter plantens alder, da den får brug for højere luftfugtighed, efterhånden som den vokser og får større blade. Med andre ord kan man på den vertikale farm tage højde for forskellige planters behov på et utal af måder, alt sammen til gavn for deres vækst og smagsudvikling. Og det kan man som bekendt ikke ude på marken,” slutter Luísa Teixeira.

Artiklen kan læses her

Læs mere lige her