Logo
Hos Nordic Harvest dyrker vi vores salater, kål og krydderurter indendørs i vand og under LED-lys. Og der er faktisk næsten ingen grænser for, hvad vi kan dyrke på den måde. Det er for eksempel også muligt at dyrke cherrytomater, blåbær og jordbær. Så hvorfor gror vi “kun” et udsnit af, hvad naturen har at byde på? Det handler især om, hvilke produkter der kan konkurrere på markedet, fortæller Anders Riemann, stifter og direktør hos Nordic Harvest:
“Det kan salat, krydderurter og kål, fordi det er relativt hurtigtvoksende planter, hvor man kan sælge hele plantemassen. Altså alt, hvad vi har brugt fotosyntese på ud over rødderne,” siger han og uddyber: “Fordi vi dyrker indendørs, er fotosyntesen en udgift for os, men det er det ikke ude på marken. Derfor er de planter, som lige nu er profitable, dem, som har en relativ høj pris per gram, som vokser hurtigt, og hvor vi kan sælge hele fotosyntesen.”
Med andre ord er det ikke økonomisk bæredygtigt at give sig til at dyrke eksempelvis tomater, da planten først skal bruge fotosyntese på at gro stængler og blade, som ikke kan sælges. Først derefter sætter den frugt – som i øvrigt ikke sælges til en særlig høj pris på markedet.
Alligevel ser Anders Riemann potentiale i at dyrke bestemte afgrøder, hvor man godt nok ikke kan sælge hele fotosyntesen, men hvor forbrugeren er villig til at betale for et kvalitetsprodukt. Det gælder for eksempel jordbær, fortæller han.
“Der skal vi selvfølglig også bruge fotosyntese til bladene, før der kommer frugt, men i vintermånederne er der stor efterspørgsel på højkvalitetsjordbær, og dem, vi ser i supermarkedet på det tidspunkt, er ofte af dårlig kvalitet. Derfor vil jordbær kunne konkurrere på markedet.”
Derudover spiller det også en rolle, at Nordic Harvest ikke tildeles nogen form for støtte, som man eksempelvis har set det inden for landbruget eller vindmølleindustrien. Men man kunne med fordel etablere en volumenstøtte, hvor man binder støtten til bestemte afgrøder, og på den måde sikre et bredere sortiment, mener Anders Riemann.
“Det er især relevant nu, hvor der er stort fokus på fødevareforsyningssikkerhed både i forbindelse med krigen i Ukraine, men også fordi vi ser flere ekstreme vejrfænomener, hvor mere og mere høst går tabt,” siger Anders Riemann.
Den teknologiske udvikling spiller også en stor rolle i, hvad der i fremtiden giver økonomisk mening at producere. Det gælder blandt andet forædlingen af frø, så de passer til vertikal produktion.
“I takt med at vertical farming-industrien bliver mere etableret, vil der komme fokus på at forædle frø, så de passer til et vertical farming-setup. Det kunne være blåbær, der i dag vokser som en stor busk, men som måske kunne forædles til at vokse i en mindre busk. Så vil det kunne betale sig at producere indenfor,” siger Anders Riemann.
Endelig er LED-dioden også under rivende udvikling, når det kommer til at omsætte en større procentdel af energien til lys i stedet for varme. Ifølge Anders Riemann forbedres de med cirka 10 procent hverandet år.
“Af den årsag alene vil det kunne betale sig at producere et bredere udvalg af afgrøder i et vertical farming-setup,” siger han.
Hvornår begynder vi så at dyrke tomater?
“Vi kunne lave tomater i morgen, hvis vi ville. Men jeg vil tro, at der går mellem 5 og 10 år, før vi ville kunne lave sådan nogle super-cherrytomater, der giver mening at producere.”
